Kulturstien Åbne Haver i RY

Kulturstien Åbne Haver i Ry

Kunst og kultur er mange forskellige ting og kan defineres på forskellige måder – dette kan opleves i Ry søndag d. 2. september. Her vil 12 forskellige kulturpersoner i Ry give deres eget bidrag når de slår havelågen op og inviterer offentligheden ind i deres egne private haver.

”Jeg ønsker at alle kan få mulighed for at opleve, hvordan en kunstner arbejder og at publikum får indblik i hvordan motiver til billeder bliver udviklet. Jeg glæder mig til en anderledes udstilling i det fri, hvor min have vil være fyldt med farvestålende kunstværker ”siger billedkunstner Mari Dahl. Hostrupsvej 2

Eventmager og klovn Lars Rasmussen vil også fortælle i haven om sit liv som entertainer, og der bliver ”smagsprøver” så publikum selv kan prøve at deltage aktivt. Hostrupsvej 2.

Smagsprøver bliver der mange af – b.la. hos Mona Thygesen der fortæller om sund mad og livstil og serverer smagsprøver i sin have. ”Farver har stor betydning i maden, for at vi får lyst til at spise sundt” siger Mona der b.la. er kostvejleder og terapeut.

Strungesvej 10

Lars Kildested fortæller i sin have om ”Cocktailbar on the road” og byder på spændende og eksotiske drinks med og uden alkohol og her kan man også møde forfatter og psykolog Janni Kildested der fortæller om sin nylig udgivne børnebog.

Thorsvej 68

”Publikum kan starte deres tur hvor på stien de vil – droppe ind i 10 minutter eller længere – og så gå videre – og hele familien kan være med” siger Morten Christoffersen der udstiller sine billeder på Vadestedet sammen med Ruth Granslev der viser sin samling af keramik.

Keramik kan også opleves hos Christian Carstensen der i sin have udstiller keramik og her kan gæsteren også prøve at lave deres egen lerfløjte.

”Måske serveres der en kop kaffe og en kage – det er helt op til de enkelte udstillere” siger Obeline Holmbo der udstiller sin billeder og læser digte sammen med Finn Holmbo der viser sin finurlige skulpturer.

Gartnervænget 31

Akvarel og maleri kan også opleves hos Mette Nielsen der håber at dette arrangement kan inspirere endnu flere til at komme i gang med at udtrykke sig selv. Hendes børn er kommet godt i gang og de udstiller også nogle af deres værker.

Agnetevej 5

Når haveudstillingerne lukker kl. 15 åbner Ambolten sin gårdhave  hvor præsten Dorthe Gudmund Larsen fortæller om sine tanker om sammenhæng mellem kunst og ånd i kulturen.

Her vil der også blive fællessange.

Arrangementet slutter kl. 16.30

Find adresser og læs mere om de enkelte udstiller på facebook: Ry kulturforening og på www.ryborgerforening.dk

Arrangementet afvikles af Ry Kulturforening og Ry Borgerforening

Gratis entre.

Keramik af Ruth Granslev – kan opleves i haven på Vadestedet 19

 

 

 

Adresse

Firmaevents Jylland
Hostrupsvej 2
8680 Ry

CVR: 32045189

Kom i kontakt

+45 60 64 34 13
firmaeventsjylland@gmail.com

Find vej

×

Menu

Ring op

Skriv til os

Vil du styrke dit team?

Kontakt os i dag på 6064 3413 eller udfyld nedenstående

Find os